Indstillinger

15 indstilling af trin 1 og trin 2, varmtvandsbeholderdrift, urdrift, akkumuleringstankdrift


  1. Tryk på OK for at ændre driftsindstilling
  2. Tryk pil OP/NED for at vælge mellem midterste flamme, øverste flamme, ur, vandhane eller T2 akkumuleringstank
  3. Midterste flamme = trin 1 (Eco)
  4. Øverste flamme = trin 2
  5. Ur = tidsindstilling for opstart
  6. Vandhane = brugsvandsprioritering
  7. T2 = akkumuleringstankdrift
  8. Tryk på OK
Indstillinger af trin 1 og 2 på Denviro pillefyr


For at opnå et optimalt forhold mellem økonomi og fyringsbehov, er der i Denviro styringen mulighed for at vælge mellem 5 forskellige driftsformer:

Trin 1(Eco) er den fabriksindstillede driftsform. Her styres forbrændingen således , at hvis kedeltemperaturen er over 50 °C moduleres ydelsen så kedeltemperaturen kun får lov at stige et vist antal grader pr. minut. Dette er for at tilpasse ydelsen til det aktuelle behov og for at undgå at kedeltemperaturen stiger alt for kraftigt, hvis varmebehovet ændres drastisk (f.eks. alle radiatorventiler lukker af samtidig). Derudover moduleres varmeydelsen således at kedeltemperaturen, så vidt muligt er lig med setpunktet for den ønskede kedeltemperatur.

Trin 2 giver mulighed for kraftigere varmeydelse, hvis kedeltemperaturen på trin 1, altid ligger mindst 5°C under setpunktsværdien. I trin 2 moduleres varmeydelsen først, når kedeltemperaturen er over 60°C. Modulationen er ikke så kraftig som i trin 1, hvorved fyret kører mere i højlast.

VVB drift, dvs. fyret starter op i henhold til temperaturen i varmtvandsbeholderen. Det er økonomisk på tidspunkter om sommeren, hvor der ikke er behov for varme til opvarmning af huset. Ved VVB drift starter fyret først op, når temperaturen i varmtvandsbeholderen er mere end 10°C under setpunktet for ønsket brugsvandstemperatur.

Urdrift er en driftsform, hvor fyret kun starter op mellem 1-4 gange dagligt. Valgt antal rensninger i menuen for rensning af brænder og røgrør bliver ved urdrift bestemmende for hvor mange gange fyret starter op dagligt. Tidspunktet for første opstart vælges i menuen, og antallet af valgte opstarter er derefter bestemmende for tidspunktet for efterfølgende opstarter. Hvis der er valgt 2 opstarter dagligt er der 12 timer mellem 1. og 2. opstart, ved 3 opstarter dagligt går der 8 timer imellem opstarterne, og ved 4 opstarter dagligt går der 6 timer mellem at fyret starter op.

ACCU drift giver mulighed for udelukkende at fyre i højlast ved at tilslutte en akkumuleringsbeholder. Temperaturføler fra beholderen tilsluttes T2 følerindgang. Fyret starter op, når T2 setbar temperatur for optænding (30 °C - 60 °C) er underskredet. Fyret kører derefter udelukkende i højlast, indtil ønsket temperatur i beholderen er opnået (kan sættes fra 50°C - 85°C), hvorefter fyret slukkes.