ETA PU Pillefyr 7-15 kW

Et lille kompakt pillefyr der næsten passer sig selv

ETA pillefyr til træpiller - kompact og intelligent kedel


Hvorfor skal du vælge et ETA PU pillefyr?

  • En yderst ren og effektiv forbrænding - høj virkningsgrad (93%)
  • Meget støjsvag - kan f.eks. placeres i et hobbyrum eller bryggers
  • Integreret pillesug - træpillerne suges automatisk fra et eksternt pillelager
  • Askebeholderen skal kun tømmes 1-2 gang om året
  • Patenteret selvrensende rotationsrist
  • Varmekredspumpe og ekspansionsbeholder er integreret i kedlen
  • Sørger for opvarmning med et tryk på en knap, ligesom ved olie- og gasfyr
  • ETA cellesluse giver fuld tilbagebrandssikkerhed
  • Høj driftssikkerhed der er uafhængigt af skorstenstrækket
  • Integreret pillebeholder til det daglige forbrug
  • ETAtouch styring der giver fuld kontrol over alle funktioner
  • Praktisk kompakt design - stilren og elegant


Anvendelse

Et ETA PU pillefyr er den ideelle varmeløsning til effektiv opvarmning i énfamiliehuse (7-11 kW) , lejlighedskompleser (15 kW) og mindre erhvervsbygninger (15 kW). PU pillefyret kræver ikke et separat fyrrum, og kan nemt placeres i et multifunktionelt rum, i kælderen eller på loftet. Evt. pillelager kan placeres op til 20 meter fra kedlen.
Se også ETA PC pillefyr (20-50 kW) til større bygninger



Automatisk omstilling fra brænde til piller

Har du adgang til træ, men ikke træ nok til at fyre hele vinteren? Eller ønsker du at fyre med brænde, men ofte er væk fra hjemmet og gerne vil komme hjem til et varmt hus? I så fald er ETA TWIN pillebrænder kombineret med den effektive ETA SH-P brændekedel den ideelle kombikedel.

Et forbrændingskammer til piller, der er separat i forhold til forbrændingen af brænde, giver mulighed for en fleksibel omstilling fra brænde til piller og omvendt, uden at det kræver en ombygning.

Hvis brændet er brændt ned, og magasinet er tomt, angiver et grønt signal på rumtermostaten i din bolig, at det er tid til at fylde brænde på. Hvis du ikke fylder brænde på inden for det tidsinterval, som du har indstillet i styringen, omstilles automatisk til fyring med piller.

Hvis du åbner kedellågerne for igen at fyre med brænde, kobler pilledriften automatisk fra.



ETA PU - pillefyret der indeholder et lille "fyrrum"

ETA PU kedlen er det ideelle pillefyr til både renoverede og nybyggede énfamiliehuse og lejlighedskomplekser. Pillefyret er et helt varmesystem samlet i en kompakt kedel. Integreret i kedlen er en meget effektiv pumpe og diverse sikkerhedsanordninger. Det betyder, at varmeløsningen ikke optager mere plads i rummet end et olie- eller gasfyr. Det reducerer installationsomkostningerne.

I kedlens kompakte „fyrrum“ er der monteret en varmekredspumpe (energimærke A) med blandeventil, en ekspansionsbeholder (18 Liter), sikkerhedsarmaturer og omkoblingsventil til varmtvandsbeholder samt en pillebeholder med plads til 30 kg piller - så kedlen er klar til drift. Der er sågar mulighed for at tilslutte en ekstra varmekreds, f.eks. gulvvarme eller solvarme, i kedlen.

Den lydløse keramiske tænder gør, at ETA PU pillefyret er støjsvagt, og fyret kan derfor placeres i et rum, som ikke udelukkende anvendes til fyrrum. Da forbrændingslufttilførslen er uafhængig af den omgivende luft, kan pillefyret sågar placeres i et opholdsrum med kontrolleret ventilation. Faktisk har ETA PU pillefyret et rent, flot og elegant design, så du kan endda sætte det op, hvor det er synligt.




Kontakt vores tekniske konsulenter på
​​​​​​​
info@biovarme.dk eller 65 994 995



Et PU pillefyr er en ren og effektiv varmeløsning

En ren kedel udnytter brændslet bedre. Den patenterede rotationsrist er selvrensende, og asken fra kedlen transporteres automatisk med snegle ned i askebeholderen, hvor den komprimeres. Askebeholderen kan optage 12 liter komprimeret aske, og da forbrændingen i pillekedlen er effektiv, forkommer der ikke meget aske. Derfor skal beholderen kun tømmes 1-2 gange om året. Askebeholderen er skjult bag frontlågen og kan hurtigt og nemt tømmes.



Fuld tilbagebrandssikkerhed

ETAs patenterede cellesluse giver fuld tilbagebrandssikkerhed. Pillerne doseres fra pillebeholderen til planethjulet ved hjælp af en snegl. Der er ingen piller, der skal skæres over, og man undgår slid på tætningskanterne. Derved opretholdes tilbagebrandssikkerheden i hele kedlens levetid.



Fuld kontrol med ETAtouch styring - også på mobil, iPad og PC

ETAtouch er pillefyrets indbyggede styringssystem, der er designet med en integreret LAN-forbindelse. Hvis du slutter kedlen til internettet, kan du nemt og enkelt fjernstyre alle fyrets komponenter og overvåge kedlens effektivitet fra en pc, tablet eller smartphone. Du har også mulighed for at overlade monitoreringen og styringen til din VVS-installatør eller Biovarmes tekniske konsulenter. ETAtouch har desuden forberedt til integration og aktiv styring af to varmekredse, akkumuleringstank, varmtvandsforsyning via varmtvandsbeholder samt integretion af et solvarmesystem.



Referenceprojekter

Vi har over hele Danmark dimensioneret, installeret og vedligeholdt en lang rækkeforskellige ETA-kedler og -fyr.

Når vi leverer en varmeløsning, arbejder vi altid ud fra kundens specifikke ønsker og behov. I mange af vores mere specielle varmeløsninger arbejder vi tæt sammen med ETAs eksperter, således at vi er sikre på, at løsningen er den optimale i den aktuelle situation.

Kig nærmere på en række af de ETA varmeløsninger, vi har leveret og få inspiration til din nye varmeløsning.



Få professionel rådgivning til valg af dit varmeanlæg

Alle ETA-løsninger udarbejdes ud fra dit specifikke varmebehov – du kan kontakte vores tekniske konsulenter, der selvfølgelig er behjælpelige med at finde den optimale varmeløsning til dit projekt. Kontakt Biovarmes tekniske konsulenter på tlf. 65 994 995 eller info@biovarme.dk.





Har du brug for rådgivning?
Giv os et kald eller skriv til Kent Kristiansen på
Tilbage