Solfangerpanel - gennemtænkt kvalitet...
DENVIRO solfangerpaneler fra Biovarme er af topkvalitet. Solpanelerne er bygget af de bedste materialer, som behøver et minimum af vedligeholdelse.
• Solfangerpanelerne er bygget over en ramme i lakeret aluprofil. Rammen er isoleret med glasuld
• 8 kobberrør er specialsvejset sammen med Tinoxlegeret kobberplade
• Glasset i solvarmepanelerne er 4 mm hærdet jernfrit glas i ét stykke
• Absorberne er testet med 25 bars tryk, anbefalet arbejdstryk er 3-6 bar
• Der er fire tilslutninger på solfangeren, hvilket gør det muligt at forbinde flere solfangerpaneler efter hinanden, uden brug af ekstra rør og dermed risiko for varmetab
• Bagpladen er lavet af aluminium
• Pakning ved glasset er af varmebestandigt gummi
• Solfangerpaneler fåes i 2 størrelser: 2,15 m2 og 2,7 m2
Se tekniske data på DENVIRO Solar Select solfangerpanel
Læs mere DENVIRO Solar Select solfangerpanel er testet ved Institut für Solarenergieforschung i Tyskland, hvor solfangerne er målt og beregnet til en gennemsnitlig ydelse på 525kw/år/m².
DENVIRO Solar Select solfangerpaneler er desuden påført en miljøvenlig belægning bestående af kvartsglas, titan, titankarbid og kobber. Dette giver solfangerpanelerne en række fordele:
• Det gør dem særdeles stabile overfor høje temperaturer
• Det gør dem både kemisk og fysisk modstandsdygtige
• Belægningen begrænser returrefleksionen af de indstrålede lysbølgelængder og yder derfor en helt speciel høj varmeeffekt
Hvordan virker solfangerpaneler?
Solfangerpaneler optager solens stråler, som omsætter solens energi til varme, der optages af absorbere, som ligger inde i solfangerpanelet. Herfra overføres den til en frostsikker væske, som via et rørsystem fører den opvarmede væske til varmtvandsbeholderen.
Når væsken i toppen af solfangerne er f.eks. 3 grader varmere end vandet i bunden af beholderen, pumpes væsken ind i den nederste spiral og opvarmer beholderen. I tilfælde af for lidt sol, vil beholderen blive opvarmet valgfrit af enten den indbyggede el-patron (skal tilkøbes) eller den øverste spiral, som er tilkoblet f.eks. en brændefyr eller et træpillefyr.