Der er mange gode grunde til at vælge solvarme som energikilde. I modsætning til andre brændsler har du en tryghed i at prisen på solvarme er fast, idet solen er gratis og det er en vedvarende resource.
Hvorfor anvende solvarme?
Med en investering i et DENVIRO solvarmeanlæg, kan du spare mange penge på varmeregningen til brugsvand. I sommermånederne, hvor solen skinner kraftigst, kan familiens forbrug af varmtvand fuldt ud opvarmes med solvarmeenergi. Resten af året er solvarmeanlægget med til at forvarme vandet i varmtvandsbeholderen.
Solvarme kan meget enkelt bruges sammen med husets øvrige energikilder, uanset om der er tale om naturgas, oliefyr, brændefyr eller pillefyr.
Miljøvenlig - nedsæt CO2 forbruget
Med et nyt solvarmeanlæg vil man typisk, og alt efter anlæggets størrelse, kunne spare miljøet for et CO2 udslip på minimum ½ og op til 2 tons om året. CO2 forbruget til fremstilling af et solvarmeanlæg vil være indtjent indenfor de 2 første år af anlæggets levetid.